FAQ: Placering
Nedenfor har vi beskrevet de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med ønsker for placering af campingenheder på SommerOase.
Jeg har købt mine campingbilletter sammen i én bestilling, behøver jeg så oprette en gruppe, for at de kommer til at ligge sammen?
Svar: Ja, det gør du. Ved købet vælger du kun landsby/gade – for at vognene ligger samlet skal du oprette en gruppe for dem.
Hvornår bliver det muligt at oprette en gruppe?
Svar: Det bliver muligt når tilmeldingen til SommerOase åbner.
Vi vil gerne ligge i en gruppe sammen, hvad gør vi?
Svar: Udnævner en gruppeansvarlig, som opretter gruppen. Når vedkommende har gjort det, kan I andre tilmelde jeres vogne, og vupti – I er en gruppe. Har I været lidt for hurtige og oprettet en gruppe hver, så sletter I bare dem, I ikke skal bruge. Hvis I ønsker at ligge sammen, skal I være samlet i én gruppe.
Se vejledning for gruppeansvarlige om oprettelse og administration af gruppen >>
Kan jeg lave en gruppe med nogen fra en anden landsby?
Svar: Man kan kun oprette en gruppe med campingenheder fra samme landsby. (Det er fx ikke muligt at have en gruppe i Fyns Valgmenighed med dem fra Aalborg Valgmenighed). Vi prøver så godt vi kan, at placere jeres vogne i umiddelbar nærhed af hinanden.
Hvornår ved jeg, hvor i landsbyen min vogn kommer til at ligge?
Svar: Det kan vi først svare på, når vi åbner pladsen lørdag. Først her er pladserne fastlagt – fordi vi retter i placeringer ift. vejr og pladsforhold samt inddrager nye tilmeldinger.
Hvordan finder vi ud af hvilke numre vores vogne har fået?
Svar: Du får dit pladsnummer ved ankomstteltene.
Hvad hvis jeg ikke skal/vil bo i en gruppe eller kun har én vogn?
Svar: Så skal du ikke gøre noget. Vi placerer din vogn for dig, i den valgte landsby og tildeler dig et plads-nummer.
Og husk:
Grupper skal være oprettet senest d. 18. juni 2023
Du er altid velkommen til at kontakte os på info@danskoase.dk
Vi glæder os til at se jer på SommerOase i Horsens!